Bazar

Jeg er ikke længere konstant imponeret over at være i Indien. Det er vel både godt og skidt, at jeg efterhånden føler mig hjemme. Sidste uge blev jeg på mit værelse i hverdagene og læste hindi. Til sidst begyndte jeg at kede mig. I dag gik jeg igen i bazaren, uden at skulle noget der. Jeg ledte efter mennesker at tale hindi med. Da alle taler hindi, er det ikke det vanskeligste i verden, men samtidig kaster jeg mig ikke ud i en samtale med hvemsomhelst.

Først besøgte jeg Inam the Tailor - en sikker vinder. Han var i færd med at diskutere designet af en silkevest med en ældre australier, som til min glædelige overraskelse var flydende i hindi. Mit hindi er enormt mangelfuldt, men jeg blandede mig i samtalen og australieren sagde, at mit hindi var imponerende og spurgte hvor mange år jeg havde læst? Efter en rædselsfuld hindieksamen, som totalt underminerede min selvtillid, var australierens kompliment netop, hvad jeg manglede for at komme op på hindihesten. I morgen køber jeg søde godter til Inam og hans ansatte.

Jeg gik videre gennem den lokale bazar, hilste på mange i min søgen efter den perfekte samtalepartner. Nogle har små butikker, andre sidder på jorden og sælger et eller andet. De improviserede butikker er typisk nicheprægede, en af mine favoritter er en mand, der sidder ved siden af et bjerg af ingefær og ikke sælger andet. En skomager sad i vejsiden med en lille trækasse og lidt værktøj. Han bød på te, og inden jeg kunne nå at opfatte, at han lugtede af sprit, havde jeg sagt ja. Han talte en noget svært forståelig bjergdialekt men forstod udmærket mit rigshindi. Vi røg en cigaret sammen, og han reparerede mine hullede sneaks, mens han fortalte om en gylden fortid i Malingars skomagerkvarter. Gad vide hvad der skete med ham.

Videre i bazaren mødte jeg min yndlingschaiwallah Pardeep. Han hang i solen med sine venner, og de spurgte, om jeg ville have en lille én? Jeg er lidt af en ja-hat, og kort efter sad jeg på Pardeeps vejsiderestaurant mens vennerne hentede rom. Det er en lille restaurant, 5 små hvide borde-bænke-sæt og et gasblus. Pardeep droppede ud af skolen efter 10. klasse. Han foretrak øjensynligt at drikke rødvin og ryge cigaretter med sine venner - hvem kan fortænke ham i det! Jeg tror han har hængt ud med de samme venner hele sit liv.

Den ene ven er fra en rig familie, og han havde netop bestilt en motorcykel, hvilket skulle fejres. Pardeep kalder ham "Popeye", jeg ved ikke helt hvorfor. Den anden ven er en halvtrænet fyr, som Pardeep kalder "Buffalo". Han ser en masse platte Tollywood-film og er god til at efterligne filmenes klichéer. Efter sigende kan han drikke dem alle under bordet, men samtidig er han lidt genert, og Pardeep siger af og til: "He's like a girl - very shy!". Den tredje ven hedder Kush, og det betyder lykkelig. Han er en humørspreder, meget venlig og åben.

Hvis der er en eneste god ting ved, at homosexualitet er totalt uacceptabelt i Indien, så er det, at det tillader mænd at opføre sig så gay, som de vil, eftersom gay ikke findes. Fordi vennegruppen har kendt hinanden siden barndommen, kender de hinanden ned til underbukserne, og de kalder sig "underbukse-buddies". Kush satte musik på sin telefon, Enrique Iglesias' oversentimentale evergreen "Hero". "This is Enrique!" forklarede han. "His videos are the most sexy. I really like him". Kush fortalte videre, at han selv er "a very psychological person". Han talte utroligt meget om, hvor vigtigt det er, at vi fortæller om vores føleleser.

Det er skægt, Kush ligner egentlig lidt en Karl Smart type, men han lader ikke til at kende begrebet ironi. Han taler med en blid og oprigtig stemme, meget fokuseret. Kush foreslog, at vi holder en fest, fordi de kommer til at savne mig. Til festen skal vi danse og høre Backstreet Boys ("these are songs Indian people understand") og dele vores følelser med hinanden. Jeg tror Kush sagde "emotions" 30 gange i løbet af samtalen. Efter tre små flasker rom måtte jeg sige farvel. Jeg tilbød at bidrage til alkoholkassen, men de afslog pure. "No! We would be very ashamed. You are our guest!".

Der sker altid et eller andet i bazaren.