På filosofi plejede vi at sige, at vi ikke fandt nogen svar, men at vi blev bedre til at stille de rigtige spørgsmål. Min vittige ven Peter Møller har foreslået, at jeg nok ikke finder svaret i Indien, men at jeg efter min rejse vil kunne formulere spørgsmålet på hindi. Her er en lille blog med opdateringer om hvordan det går. Først skriver jeg ned på min A4-blok, og så tager jeg på netcafé og poster.

Tuesday 15 May 2012

Bombay zen

Vi bor på et billigt hotel centralt i det attraktive Colaba-kvarter, tæt ved Regal-biografen, Taj-hotellet og Gateway-buen. Der er noget sofistikeret ved Bombay, måske en rest af imperialistisk dekadence. De store Victoriatids-bygninger står stadig. En café får mig til at tænke på Hemingway og Cuba. Højt til loftet, lyst træ. Vi bestiller to glas kold, kold hvidvin i tropevarmen.

No comments:

Post a Comment