Vi havde bestilt ventelistebilletter til en airconditionkupé fra Saharanpur til Bombay, en fin fyrretimers togtur. Har man ventelistebilletter får man kun sin plads, hvis andre passagerer afbestiller, men vi følte os heldige.
Da vi ankom til Saharanpurs togstation, havde jeg fået en form for hedeslag. Jeg kastede op og kunne ikke holde noget i mig. Vores ventelistebilletter gik ikke igennem, og efter at have konsulteret en konduktør hutlede vi os ombord på en "sleeper class" vogn. Vi sad på vores rygsække i gangen i et par timer, fandt så to frie pladser syv vogne nede.
Der er folk overalt i sleepervognen, de udviser en flot opfindsomhed i deres udnyttelse af den trange plads. Sleepervognene har blæsere, ingen aircondition. Om natten er temperaturen fornuftig, men resten af tiden er her ubrugeligt varmt. Toget kører ikke hurtigt nok til, at vi får en egentlig brise fra de åbne vinduer. Luften blæser roligt ind, den er varm og tør.
Jeg føler mig efter en god nats søvn frisk igen, men jeg ved ikke hvordan de næste 24 timers togtur vil gå. Jeg ved at vi ikke kommer til at tørste og sulte. Efter hvert større stop fyldes togets smalle gange med forskellige sælgere - vi tilbydes agurker, kikærter, sodavand, samosaer, cigaretter, chai og chips.
Jeg skiftevis ligger og sidder i en øvre køje, Matthew sidder på en let polstret bænk under mig. Jeg trænger til en form for bad, men får det ikke foreløbig.
Da vi ankom til Saharanpurs togstation, havde jeg fået en form for hedeslag. Jeg kastede op og kunne ikke holde noget i mig. Vores ventelistebilletter gik ikke igennem, og efter at have konsulteret en konduktør hutlede vi os ombord på en "sleeper class" vogn. Vi sad på vores rygsække i gangen i et par timer, fandt så to frie pladser syv vogne nede.
Der er folk overalt i sleepervognen, de udviser en flot opfindsomhed i deres udnyttelse af den trange plads. Sleepervognene har blæsere, ingen aircondition. Om natten er temperaturen fornuftig, men resten af tiden er her ubrugeligt varmt. Toget kører ikke hurtigt nok til, at vi får en egentlig brise fra de åbne vinduer. Luften blæser roligt ind, den er varm og tør.
Jeg føler mig efter en god nats søvn frisk igen, men jeg ved ikke hvordan de næste 24 timers togtur vil gå. Jeg ved at vi ikke kommer til at tørste og sulte. Efter hvert større stop fyldes togets smalle gange med forskellige sælgere - vi tilbydes agurker, kikærter, sodavand, samosaer, cigaretter, chai og chips.
Jeg skiftevis ligger og sidder i en øvre køje, Matthew sidder på en let polstret bænk under mig. Jeg trænger til en form for bad, men får det ikke foreløbig.
No comments:
Post a Comment