Holi spirit

Onsdag og torsdag er der Holi-festival i hele Indien. Det er en hinduistisk højtid, som udspringer af et sagn om gamle guder og noget med det godes sejr over det onde. Mest af alt er det en farvernes fest, bogstaveligt talt. Skoler og butikker holder lukket, og børn som voksne kaster farvet pulver på hinanden.

Der er mange forskellige historier om Holi. Jeg har modtaget en del råd, og jeg har været i tvivl om, hvad jeg skulle gøre. "Sørg for at tage gammelt tøj på", "hold dig inden døre", "pas på mænd med handsker og vandfarver", "min veninde havde lyserødt hår i et halvt år", "når mændende drikker bliver de skøre", "der er ganja i pakodaerne". Til sidst besluttede jeg mig for at springe ud i det, og jeg overbeviste en gruppe medstuderende om at gøre det samme. Vi købte billigt tøj og farver, og de lokale syntes, det var herligt at vi ville deltage.

Onsdag aften starter løjerne stille og roligt. Der var et fint bål ved det lokale torv, og alle krammede og ønskede glædelig Holi. Mænd og kvinder smurte smilende farver i hinandens ansigter, og nogle børn brugte lang tid på at finde ud af, hvem der havde mod til at smøre mig. Jeg var den eneste udlænding i den lille forsamling. Stemningen var munter, og der blev sendt bålristet kokosnød og andre snacks rundt.

Det kan have været fuldmånen eller bålets varme skær, der fik den dybblå himmel til at fremstå større og smukkere end før, da jeg gik hjem. Jeg vaskede mit ansigt og lagde mig til at drømme om morgendagens farvelade.

Seema lod os sove længe, og det var dejligt at ligge i den lune sovepose til halv ti. Jeg spiste min morgenmad, og da jeg kom udenfor, var Amber og Lacie i fuld gang med at kaste farver på hinanden og på Seemas datter Prashansa. Seema er kristen, så Prashansa havde aldrig prøvet at lege Holi før. Det var tydeligt at hun syntes det var mægtigt, hun var et stort smil. På mange måder er Holi vel en barnlig fest. Da vi alle var godt grundet af, sagde vi farvel til Prashansa og gik mod byen.

Solen skinnede og bazaren var varm. Der var skodder for butikkerne og farver i luften. Mussoorie er ikke en Holi-hovedstad, men selvom det ikke flød med mennesker, var der nok til at skabe en festlig atmosfære. Små grupper børn, familier og venner gik rundt og spredte farver på hinanden. Det blev tydeligt, at der ikke så meget er tale om en farvekamp som en festlig hilsen. Man mødes og ønsker "happy holi" eller "holi mubarak ho", hvorefter man nænsomt og venligt spreder farve i hinandens ansigter. Til sidst kan man kramme. Til Holi er alle venner, og kasteskellene synes udviskede.

Lidt nede ad vejen mødte vi Eva og Rachel, og jeg fik lejlighed til at kærtegne Evas ansigt med pangfarvet pulver. En familie inviterede os alle indenfor og serverede en række forskellige hjemmelavede snacks og holikager. En smilende mand med et halvgakket blik slog en stor tromme an, og vi dansede og sang med på familiens holisang.

I den næste bazar blev vi inviteret på visit hos et midaldrende ægtepar, som havde den lokale tandlæge på besøg. De serverede langt flere anretninger end vi kunne spise, men vi fik ikke lov at takke nej. På væggen i stuen hang et stort billede af familiens søn, og omkring rammen hang en bedekrans. Sønnen havde fået arbejde i Amerika, og familien viste frem af en kæmpe bunke familiefotografier fra Rhode Island. Manden var tydeligt fornøjet over at have kulørte udenlandske gæster, og bød stolt på skotsk whisky. Pigerne takkede nej, men jeg ville ikke skuffe den glade mand. Han var meget tilfreds med at have en dansk drikkepartner og hældte et imponerende glas op.

Turen gik videre ad den snoede hovedgade, og vi delte farver med næsten alle vi mødte. Mange tog fotografier og vi poserede gladeligt. En del børn skød med vandgeværer og kastede vandballoner. Jeg fik en spand koldt vand ned ad nakken, men det var lunt, og jeg nød at se børnene le.

Nogle mænd bød på pakodaer. Jeg tog forsigtigt en bid, og det smagte ikke af "bhang". Et par bidder efter var min mund fuld af hash, og jeg fortalte de andre, at pakodaerne var bhang-pakodaer. Eva havde allerede spist to, og for at hun ikke skulle være alene i sit trip, spiste jeg, som den gentleman jeg er, min pakoda. Det var ikke utroligt stærkt, men det summede rart og øgede morskaben. Habib havde tidligere forklaret ganjaens effekt: "If you will laugh, you cannot stop laughing. If you will cry, you cannot stop crying". Ikke helt ved siden af. Mig og Eva havde lyst til at sætte os op på Evas tag og nyde solen og udsigten, men nævenyttige Rachel formåede på en eller anden led at afvise forslaget. I stedet gik vi videre og farvede løs til klokken blev to og folk gik i bad. Eva og Rachel tog hjem og jeg tog med Amber og Lacie på en bjergcafé.

Nu ligger jeg med chips og cola og cigaretter i sengen og hører reggaemusik. Jeg har været i bad og føler mig fremragende tilpas. Det har været en dejlig fest, og jeg har stor tillid til et land, der kan få en milliard mennesker til at male hinandens ansigter og kramme.