På filosofi plejede vi at sige, at vi ikke fandt nogen svar, men at vi blev bedre til at stille de rigtige spørgsmål. Min vittige ven Peter Møller har foreslået, at jeg nok ikke finder svaret i Indien, men at jeg efter min rejse vil kunne formulere spørgsmålet på hindi. Her er en lille blog med opdateringer om hvordan det går. Først skriver jeg ned på min A4-blok, og så tager jeg på netcafé og poster.

Sunday 29 April 2012

Dinkar Ji

Egentlig gik Dinkar Ji på pension for fire år siden, men for tiden er der så mange elever på skolen, at han er indkaldt som særlig assistance. Det er meget heldigt for mig.

Dinkar ligner en troldmand. Han har tyndt gråligt hår og store Morgan Freeman-fregner. Hans ryg er krum og hans læber er store, han snøvler en smule når han snakker. Første gang jeg så ham, troede jeg, han var gået forkert.

Dinkar har undervist på skolen i 40 år, og jeg tror, han har haft alle vestlige hindi-professorer som sine elever. Han er en utroligt klog og meget nærværende lærer, som elsker sprog. Han har givet mig en liste over hans yndlingsordbøger - "this is a very beautiful dictionary, lovely etymology!". Jeg lærer meget af Dinkar og han tegner smukke grammatiktabeller i min notesbog.

No comments:

Post a Comment