Trods kolonitidens traume oplever jeg ingen udlændingslede i Indien. Tværtimod er vi som helte hvorend vi kommer frem, og mange lokale vil være venner.
Det er anderledes end når vi bliver venner med vestlige rejsende. Dem kan vi have det sjovt med i noget tid, men når vores veje skilles, er det ikke svært at sige farvel.
Vores indiske venner er utroligt venlige, men de forventer vores venskab til gengæld.
Jeg har ikke længere tal på de sms'er jeg modtager med kærlighedstips og vittigheder fra Kush, Pankaj og Veer. Seema, Golu og Javid bliver ved med at ringe, og de forventer at holdes jævnligt opdateret omkring min rejse.
Alle spørger altid: hvornår kommer du tilbage? Jeg ved det aldrig.
Det er anderledes end når vi bliver venner med vestlige rejsende. Dem kan vi have det sjovt med i noget tid, men når vores veje skilles, er det ikke svært at sige farvel.
Vores indiske venner er utroligt venlige, men de forventer vores venskab til gengæld.
Jeg har ikke længere tal på de sms'er jeg modtager med kærlighedstips og vittigheder fra Kush, Pankaj og Veer. Seema, Golu og Javid bliver ved med at ringe, og de forventer at holdes jævnligt opdateret omkring min rejse.
Alle spørger altid: hvornår kommer du tilbage? Jeg ved det aldrig.
Kæreste Niels
ReplyDeleteJeg forstår så glimrende, at de værdsætter venskabet med dig og gerne vil se dig igen. Det er både smukt, men også vemodigt, når der så ofte er et farvel og en usikkerhed i forhold til et gensyn.
Jeg kan godt forstå at det er trist at tage afsked med nye venner, men husk på at der er en del her i DK der glæder sig umådeligt til du kommer hjem - inklusiv mig!
ReplyDeleteOg jeg glæder mig til at komme hjem!
ReplyDelete