I begyndelsen af sidste uge rejste jeg med Matthew til Uttarkashi og derfra videre til den lille by Gangotri hvorfra vi vandrede til Himalayagletsjeren Gaumukh. Gaumukh kaldes Ganges' udspring og for mange hinduer er det et vældigt helligt sted. Vi vandrede selvfølgelig primært for vores fornøjelses skyld.
Gletsjeren i sig selv var ikke noget overvældende syn, men området vi vandrede gennem var fantastisk. Turen gik gennem en stor dal omringet af klipper og bjerge, floden ledsog os hele vejen brusende. Bjergenes toppe var hvide af sne og i floden lå kæmpemæssige sten, som med tiden var blevet slebet runde. Et stort og truende bjerg mindede mig om et sted, hvor en mægtig troldmand kunne bo. Det var som at vandre i et eventyr.
Tæt ved gletsjeren overnattede vi i en ashram. Det sneede og vi frøs selvom vi sov med alt vores tøj på under adskillige tæpper. Vi vågnede tidligt, og jeg gik søvnigt ud for at spørge efter morgenmad. Lyset blændede mig, bjergenes klare toppe strålede skarpt, himlen var helt blå og dalens størrelse overvældende. Efter en hård søvn vidste jeg pludselig, at jeg var det helt rigtige sted.
Der var relativt få andre vandrere på stien, men vi hilste på dem vi mødte. Mange var imponerede over vores begrænsede hindi-færdigheder, og det var dejligt at møde folk fra Bombay og Kolkata, der talte flydende hindi som fremmedsprog. I den tynde luft fungerede min lighter ikke, og da jeg på vej ned så en mand, der røg en bidi spurgte jeg om tændstikker. Jeg tilbød en cigaret og vi besluttede os for at følges til Gangotri.
Manden hed Ramu og han var på rejse med sin søn Golu. Ramu havde en næste råbende høj stemme, men han var meget venligt, og det var tydeligt, at alle vi mødte kunne lide ham. Golu var tolv år gammel, men utroligt kvik og initiativrig. Vi vandrede sammen hele dagen, og næste morgen fulgtes vi tilbage til Uttarkashi. Ramu og Golu kommer fra Kanpur, og de har ikke særligt mange penge, men Ramu prioriterer ferien med sin søn meget højt. Deres rejse varer knap en måned og går til fire hellige seværdigheder i Himalayabjergene. De gav os mad og insisterede på at betale for vores te. Vi besluttede os for at besøge dem i Kanpur sidst på måneden.
Gletsjeren i sig selv var ikke noget overvældende syn, men området vi vandrede gennem var fantastisk. Turen gik gennem en stor dal omringet af klipper og bjerge, floden ledsog os hele vejen brusende. Bjergenes toppe var hvide af sne og i floden lå kæmpemæssige sten, som med tiden var blevet slebet runde. Et stort og truende bjerg mindede mig om et sted, hvor en mægtig troldmand kunne bo. Det var som at vandre i et eventyr.
Tæt ved gletsjeren overnattede vi i en ashram. Det sneede og vi frøs selvom vi sov med alt vores tøj på under adskillige tæpper. Vi vågnede tidligt, og jeg gik søvnigt ud for at spørge efter morgenmad. Lyset blændede mig, bjergenes klare toppe strålede skarpt, himlen var helt blå og dalens størrelse overvældende. Efter en hård søvn vidste jeg pludselig, at jeg var det helt rigtige sted.
Der var relativt få andre vandrere på stien, men vi hilste på dem vi mødte. Mange var imponerede over vores begrænsede hindi-færdigheder, og det var dejligt at møde folk fra Bombay og Kolkata, der talte flydende hindi som fremmedsprog. I den tynde luft fungerede min lighter ikke, og da jeg på vej ned så en mand, der røg en bidi spurgte jeg om tændstikker. Jeg tilbød en cigaret og vi besluttede os for at følges til Gangotri.
Manden hed Ramu og han var på rejse med sin søn Golu. Ramu havde en næste råbende høj stemme, men han var meget venligt, og det var tydeligt, at alle vi mødte kunne lide ham. Golu var tolv år gammel, men utroligt kvik og initiativrig. Vi vandrede sammen hele dagen, og næste morgen fulgtes vi tilbage til Uttarkashi. Ramu og Golu kommer fra Kanpur, og de har ikke særligt mange penge, men Ramu prioriterer ferien med sin søn meget højt. Deres rejse varer knap en måned og går til fire hellige seværdigheder i Himalayabjergene. De gav os mad og insisterede på at betale for vores te. Vi besluttede os for at besøge dem i Kanpur sidst på måneden.
No comments:
Post a Comment